Juleoplæsning!
Hvert år i november/december læser jeg op af min populære julebog ”JULEFORTÆLLINGER for alle”
Indtil nu har jeg læst op på hospitaler og plejehjem, i foreninger og institutioner, heriblandt ”Kræftens bekæmpelse” og ”Hjerteforeningen” m.fl. – men jeg læser også gerne op andre steder med gode formål. Det varer ca.1 – 1½ timer og koster fra 0 kroner og op til ??? kroner – dog mod betaling af transport fra Odense.
Er du /I interesseret, så ring og aftal et tidspunkt på 2065 4476 eller send en mail til js@jettesteen.dk
“JULEFORTÆLLINGER for alle” blev udgivet første gang i 2012, fordi jeg selv husker følelsen af, at sidde helt stille i en berigende følelse af samvær og lytte til ”I julelampens skær”, ”Mod jul” og mange flere. Bogen er derfor beregnet til oplæsning ved hyggestunder i tiden op til jul – en tradition jeg hermed gerne vil holde vedlige.
Jeg oplæser disse noveller efter ønske:
FORSVUNDET I MÜNSTERLAND: En lille pige bliver væk, fordi hun vil give en hund noget vand fra et kæmpe springvand.
TUSIND KRONE SEDLEN: En juleassistance bliver mistænkt for at stjæle.
SKITUREN: En ny elev i klassen, der ikke har råd til at komme med på klassens skiferie.
FØR JULEFERIEN: En indelukket gallerigæst med udsigt til at holde juleferie på galleriet.
UVENTEDE GÆSTER: En nødstedt familie i snestorm får nattely hos en ældre dame.
FAR ER PÅ FORRETNINGSREJSE: En families dilemma og spænding omkring faderens hjemkomst inden juleaften.
DET STORE JULEØNSKE: Begge forældre er blevet arbejdsløse og kæmper en kamp for trods alt at få en dejlig jul.
Det er historier, der omhandler næstekærlighed, moral, skuffelser, glæder og meget andet – men fælles for dem alle er, at de giver anledning til eftertanke, som for eksempel:
At vi skal passe på hinanden. At alle ikke har lige meget og dermed ikke de samme muligheder. At mange, især ældre, føler sig svigtet og alene i julen. At man ikke bør mistænkeliggøre andre, hvis man ikke har beviser. At man bør gøre sig umage for ikke at såre og skuffe andre, ikke bare ved juletid, men også resten af året.
GLÆDELIG JUL
fra
Jette Steen